Bardisanen 1

I kvarteret Bardisanen i Stadshagen på Kungsholmen i Stockholm er opførelsen af et nyt boligprojekt i gang. Einar Mattsson står bag byggeriet af 145 veldesignede lejeboliger med attraktiv beliggenhed og udsigt over Karlbergssjön. Badeværelserne leveres som præfabrikerede moduler fra Green Box.

145 lejeboliger med kvalitet i fokus

Projektet er udformet som tre slanke bygningskroppe, der udnytter det skrånende terræn til at skabe lys, luft og kig mellem husene. Der er arbejdet bevidst med form, farver og materialer, og farvepaletten er afstemt efter Kungsholmens karakter og de omkringliggende bygninger, så bebyggelsen falder naturligt ind i området.

Boligerne varierer i størrelse og har robuste planløsninger, der giver plads til åbne, lyse opholdsrum. Her passer præfabrikerede badeværelser naturligt ind: en præcis løsning, der kan gentages sikkert fra etage til etage og understøtter en stram logistik på en kompleks byggeplads.

Præfabrikation, der skaber fremdrift på byggepladsen

Green Box’ badeværelsesmoduler produceres under kontrollerede forhold, hvor materialer, tolerancer og detaljer kan kvalitetssikres løbende. Når modulerne leveres klar til montage, reduceres tiden til vådrumsarbejde på pladsen. Samtidig mindskes risikoen for fejl, spild og efterarbejde.

Badeværelserne til Stadshagen er indrettet i en enkel og stilren stil. De er fuldflisede med beige fliser på både gulv og vægge, hvilket giver et roligt, sammenhængende udtryk. Sammen med moderne møbler og sanitet skaber det en blød og behagelig atmosfære – og oplevelsen af rummelige, indbydende badeværelser i hverdagen.

Et bidrag til helheden

Byggeriet bliver 10–12 etager og skal bidrage til en ny bysilhuet på det vestlige Kungsholmen. Projektet forventes færdigt i 2027, og de kommende beboere kan se frem til lyse, moderne boliger med balkoner mod vandet og udsigt over Karlbergssjön og Karlbergs Slot på den anden side af søen.

Med præfabrikerede badeværelser er Green Box med til at omsætte projektets ambitioner til bygbar virkelighed.

FAKTA

 

Projekt

Bardisanen 1, Stockholm

Kategori

Lejelejligheder

Byggeart

Nybyg

Involveret

Bygherre: Einar Mattsson Fastighets AB
Entreprenør: Einar Mattsson Byggnads AB
Arkitekt: Tengbom

Fotos

Green Box A/S

Visualisering af eksteriør: Einar Mattsson

Prefab bad til boligbyggeri. Fuldfliset badeværelse med elegante gulv- og vægfliser i lys beige. Møbler i sanitet i hvid.
Visualisering af Bardisanen 1, Stockholm. Copyright: Einar Mattsson.
Kontakt os

Din leverandør af præfabrikerede badeværelser

Vi står klar til at rådgive dig

Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.

Som eksperter i præfabrikerede badeværelser tilbyder vi kompetent rådgivning, der kan hjælpe dig med at skabe den bedste baderumsløsning til dit projekt.

Vi ser frem til at høre fra dig.