< tilbage

276_1080x10809
276_1080x108010
276_1080x10807
276_1080x108011

Campus Katrinebjerg

Som en del af masterplanen for campus-området Katrinebjerg i det nordlige Aarhus opfører Boligkontoret Aarhus en ny afdeling med ungdomsboliger, boliger for unge par og en lang række fællesfaciliteter.

Dynamisk universitetscampus

Campus Katrinebjerg bliver et spændende og levende uddannelses- og boligmiljø, som vil være omgivet af store uddannelsesinstitutioner som Medie- og journalisthøjskolen og IT-byen,

Området kommer til at bestå af flere boligafdelinger, som med tiden vil skabe nye bygningsmæssige rammer for studerende ved Aarhus Universitet og danne grobund for bedre fysiske sammenhænge og gode faciliteter til aktiviteter på tværs af fagligheder.

Som en del af det nye campus-område opføres blandt andet 19 familievenlige boliger og 66 ungdomsboliger, som alle bliver indrettet med præfabrikerede badeværelser fra Green Box.

Der er tale om mindre boliger, og derfor er der også tænkt pladsoptimering ind i udviklingen af de præfabrikerede badeværelser. Blandt andet er toiletcisternen placeret under bordpladen og optager dermed ikke en selvstændig væg. Alle badeværelser er med bestykning fra Hans Grohe, herunder håndvaskarmatur, brusearmatur og brusehoved.

De overordnede visioner for de nye ungdomsboliger er fællesskab og bæredygtighed, og projektet skal certificeres til DGNB-guld.

Projekt

Campus Katrinebjerg, Aarhus

Kategori

Ungdomsboliger

Byggeart

Nybyg

Involveret

Totalentreprise: Rasmus Jakobsen
Bygherre: Boligkontoret Aarhus
Arkitekt: Transform

Certificering: Projektet skal DGNB Guld-certificeres.