


FREDHEIMKVARTALET
Fredheimkvartalet er et moderne boligområde centralt beliggende i Ås med kort afstand til Oslo. Projektet består af 141 energieffektive ejerlejligheder i forskellige størrelser, alle designet med fokus på komfort og moderne bekvemmeligheder. Green Box leverer 167 præfabrikerede badeværelser til det nye boligområde.
Moderne boliger i hjertet af Ås
Fredheimkvartalet er et inkluderende miljø med fokus på hygge, livskvalitet og fællesskab. I samarbejde med arkitekterne fra Lund + Slaato er der skabt et indbydende område, der balancerer moderne og historiske elementer og byder på en arkitektur, der elegant passer ind i lokalmiljøet og samtidig imødekommer fremtidens behov for bæredygtighed og teknologi.
Mange af lejlighederne har rummelige altaner, solrige tagterrasser eller private haveparceller, og beboerne kan nyde en frodig og smukt anlagt gårdhave. Derudover tilbyder Fredheimkvartalet en hyggelig fællesstue, hvor naboer kan mødes, deltage i sociale aktiviteter eller arrangere sammenkomster.
Præfabrikeret komfort med tilvalg
Indvendigt byder de nye lejligheder på gennemtænkte planløsninger og moderne komfortfaciliteter. Alle lejligheder er indrettet med præfabrikerede badeværelser fra Green Box, der leveres færdige og klar til montering. En praktisk inspektionslem giver nem og direkte adgang til installationer, også efter at badeværelserne er blevet monteret.
Badeværelserne er som udgangspunkt indrettet i et prædefineret design med kvalitetsbestykning i en lys og neutral farveskala fra Green Box’ faste standardsortiment. Inden opstart af serieproduktionen har de kommende beboere dog haft mulighed for at sætte deres eget præg på badeværelserne gennem tilvalg på bl.a. fliser, sanitet, vaske og skabe, bruser og bruservægge, armaturer, interiør samt stikkontakter og afbrydere.
Boligerne i Fredheimkvartalet står klar til indflytning i 2. halvår 2026. Det er Betonmast Boligbygg, som står bag opførelsen af de 141 boligenheder. Bygherre er Moerveien AS, som ejes af Bakke Leiligheter og IK Gruppen.
FAKTA
Projekt
Fredheimkvartalet, Ås (NO)
Kategori
Lejligheder
Byggeart
Nybyg
Involveret
Bygherre: Moerveien AS, Bakke Leiligheter og IK Gruppen
Entreprenør: Betonmast
Arkitekt: Lund+Slaatto Arkitekter
Fotos
Green Box A/S
Eksteriør: 3Destate


Kontakt os
Din leverandør af præfabrikerede badeværelser
Vi står klar til at rådgive dig
Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Som eksperter i præfabrikerede badeværelser tilbyder vi professionel rådgivning, der kan hjælpe dig med at skabe den bedste baderumsløsning til dit projekt.
Vi ser frem til at høre fra dig.