


LIGHTHOUSE
Når man anløber havnefronten i Aarhus, møder man som det første Lighthouse. Placeret mellem byen og vandet står Lighthouse som et ikonisk byggeri på spidsen af Aarhus Ø. Med sine 142 meter er det Danmarks højeste boligbyggeri med ca. 400 ejerlejligheder, der er indrettet med præfabrikerede badeværelser fra Green Box.
Inspiration fra bugtens vand og bølger
3XN Arkitekter står bag designet af Lighthouse og har lige fra første streg haft en klar vision for bygningen. En vision om at skabe et fyrtårn for hele Aarhus, der byder alle velkommen både fra land, til vands og i luften.
Vandet, bølgerne, naturen og udsigten til Aarhus-bugten har været den primære inspirationskilde i tilblivelsen af Lighthouse. De buede og bløde linjer, der kendetegner byggeriet, er en reference til det omkringliggende vand og bølgernes evige bevægelser.
Men det er ikke kun vandet og naturen, der har bidraget til fortællingen om Lighthouse. Mangfoldigheden i Aarhus og forskelligheden blandt mennesker har været endnu en inspirationskilde til en bygningsudformning præget af diversitet.
Lighthouse rummer nemlig både små lejligheder og store lejligheder. Her er udsigt til både vand og til byen. Stemningen er intim og privat, men også åben og fælles – ikke mindst på grund af naturen, vandet og det travle byliv, der udfolder sig lige uden for døren. Med de elementer har 3XN med Lighthouse skabt en fortælling, der favner forskellighederne og kontrasterne mellem mennesker og natur, ro og byens puls.
Badeværelser produceret parallelt med byggeriet
Byggeriet af Lighthouse er sket i tre etaper. I forbindelse med etape 1 og 2 er der opført et antal boligkomplekser, der stod færdige i hhv. 2012 og 2014. Med den sidste etape, Lighthouse-tårnet, stod byggeriet helt færdigt i 2022.
De præfabrikerede badeværelser fra Green Box er blevet produceret parallelt med byggeriet og leveret efterhånden, som byggeriet er skredet frem. Det er en effektiv løsning, idet levering og installation følger byggeriet og sker efter en fast tidsplan.
Traditionelt set er vådrum blandt de mest komplekse rum i et byggeprojekt, da de involverer mange forskellige faggrupper. Men med præfabrikerede badeværelser, der produceres indendørs under kontrollerede forhold, reduceres behovet for en stor arbejdsstyrke på byggepladsen. Det minimerer en lang række koordinationsudfordringer og sikrer samtidig en mere strømlinet og effektiv byggeproces.

FAKTA
Projekt
Lighthouse, Aarhus
Kategori
Lejligheder
Byggeart
Nybyg
Involverert
3XN
Per Aarsleff
Fotos
Green Box A/S



Kontakt os
Din leverandør af præfabrikerede badeværelser
Vi står klar til at rådgive dig
Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Som eksperter i præfabrikerede badeværelser tilbyder vi kompetent rådgivning, der kan hjælpe dig med at skabe den bedste baderumsløsning til dit projekt.
Vi ser frem til at høre fra dig.