


SIGNATURHOTEL PÅ AARHUS Ø
Byggeriet af en ny erhvervs- og hotelbygning placeret i første række til vandet ved Bassin 7 på Aarhus Ø er i fuld gang. Arkitekten Bjarke Ingels og hans arkitektfirma BIG står bag denne nye bygning, som bl.a. vil huse et signaturhotel med 342 værelser og suiter indrettet med præfabrikerede badeværelser fra Green Box.
Signaturhotel med unikt design og identitet
Operatør af det nye hotel bliver Scandic, som for første gang i Danmark skal operere et signaturhotel, som er karakteriseret ved et unikt design og identitet, en forbedret hoteloplevelse, samt et individuelt hotelnavn. Signaturhotellet er ligeledes skabt til at være et naturligt mødested for gæster såvel som lokalmiljøet.
Fokus på design og identitet er gennemgående i alle hotellets elementer, afdelinger og rum, og det afspejler sig også i de præfabrikerede badeværelser fra Green Box, som er designet og fremstillet specielt til det nye hotel. Bag det gennemarbejdede designkoncept står det svenske arkitektfirmaet Stylt Trampoli AB, som har lagt særligt vægt på det organiske og naturlige i både materiale- og farvevalg.
Som en del af det overordnede designkoncept er badeværelserne fra Green Box indrettet i en rolig og eksklusiv stil. Det unikke udtryk er opnået ved hjælp af gulv- og vægfliser i lyse farver og smukke strukturer. Elementer af træ og messing tilfører sammen med indslag af glaserede vægfliser i en dyb, mørkeblå farve både varme og glød til badeværelserne, som på elegant vis støtter op om netop den eksklusivitet og identitet, der skaber et helt særligt signatur-hotel.
Det er NCC, der står for opførelsen af den nye erhvervs- og hotelbygning, der også skal rumme ca. 16.000 m² kontor til udlejning. Et imponerende byggeri på i alt ca. 37.000 m² plus ca. 8.600 m² parkeringskælder i to etager. Byggeriet forventes at stå færdigt ultimo 2026.
FAKTA
Projekt
Erhvervs- og hotelbygning, Bassin 7, Aarhus Ø
Kategori
Erhverv og hotel
Byggeart
Nybyg
Involveret
Bygherre: Bassin 7 Erhverv ApS
Totalentreprenør: NCC
Rådgivende ingeniør: Rambøll
Sagsarkitekt: BIG
Indretning af hotel: Stylt Trampoli AB
Fotos
Green Box A/S
Illustration, eksteriør: BIG








Kontakt os
Din leverandør af præfabrikerede badeværelser
Vi står klar til at rådgive dig
Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Som eksperter i præfabrikerede badeværelser tilbyder vi kompetent rådgivning, der kan hjælpe dig med at skabe den bedste baderumsløsning til dit projekt.
Vi ser frem til at høre fra dig.