Præfabrikerede badeværelser

Fremtidens badeværelser til dit byggeri

Hos Green Box tænker vi nyt, og vi udfordrer hele tiden os selv for at kunne gå forrest i udviklingen og produktionen af markedets foretrukne præfabrikerede badeværelser.

Vi ønsker at bidrage til en mere bæredygtig byggeindustri med løsninger, der gavner både økonomi og miljø. Med et innovativt og miljøorienteret fokus er vi med til at sætte nye standarder. Vi tror på, at præfabrikation er en vigtig del af en optimeret og holdbar byggeproces og et vigtigt skridt på vejen til at bygge mere bæredygtigt.

Derfor kalder vi vores badeværelser for FREMTIDENS BADEVÆRELSER.

Her på siden har vi samlet en masse nyttig viden om vores danskproducerede badeværelser. Læs om alle fordelene, den innovative konstruktion, materialerne, produktionen og meget mere.

Innovativ letvægtskonstruktion

Stor fleksibilitet og minimal miljøbelastning

Green Box badeværelser er udviklet i en innovativ letvægtskonstruktion, som giver stor fleksibilitet og en lang række byggetekniske fordele.

Vores lette badeværelser indeholder kun beton i gulvene. Det gør det for muligt at arbejde med byggeri med væsentligt slankere konstruktioner og etageadskillelser end ved brug af traditionelle og langt tungere betonkabiner.

Gulvkonstruktionen i Green Box præfabrikerede badeværelser sikrer dig samtidig en lav indbygningshøjde – helt ned til 95 mm.

Hensynet til miljøet er en integreret del af den måde vi arbejder på hos Green Box.

Vores letvægtskonstruktion giver et lavt CO2-aftryk, som samtidig kan være med til at reducere byggeriets samlede CO2-aftryk. Green Box badeværelser udleder ca. 3 kg CO2 / m2 / år.

I vores produktion anvender vi kun materialer, som er godkendt til at indgå i Svanemærket byggeri. Green Box badeværelser kan herudover produceres i henhold til en lang række øvrige miljø- og bygningscertificeringer.

Vægt: 325 kg/m2

Indbygningshøjde: 95 mm

3 KG CO2 / M2 / år

“Vi går forrest i arbejdet for at være den producent, som leverer badeværelser med den mindst mulige miljøbelastning.”

 

Mogens Jeppesen, COO, Green Box A/S
Fordele med Green Box

Kvalitetssikring og sporbarhed

Vi tilbyder fuld gennemsigtighed på produktionen af dine badeværelser, så du hele tiden har overblik over, hvor langt vi er.

På den måde får du de bedste forudsætninger for at udføre dit byggeri i forhold til projektplan.

Dansk produktion

Lige siden vi udviklede og producerede den første badekabine, har vi fremstillet vores badeværelser i Danmark. Det har ikke ændret sig.

Det eneste, der i dag er anderledes, er, at vi er flyttet til langt større produktionsfaciliteter og producerer ca. 4.000 badeværelser om året.

Let badeværelse med stærk vægkonstruktion

Væggene i et præfabrikeret badeværelse fra Green Box er opbygget i varmgalvaniserede stålkassetter beklædt med fibergipsplader i storformat. Hermed opnås en stor styrke og stabilitet.

Stærk konstruktion med en kvalitet i top

Vi stiller høje krav til kvaliteten af de materialer, vi bruger i produktionen af vores præfabrikerede badeværelser.

Det gælder både holdbarhed, materialernes miljøaftryk og dokumentation.

Dokumenteret godkendt og certificeret

Green Box badeværelser har en række vigtige godkendelser og certifikater.

For vores kunder betyder det en ekstra dokumenteret tryghed for kvaliteten af vores præfabrikerede badeværelser.

Referencer

Find inspiration

Byggeri med Green Box badeværelser

Hos Green Box arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at finde frem til den helt rigtige løsning til hvert enkelte byggeprojekt. Netop derfor er ikke ét præfabrikeret badeværelse ens.

Green Box badeværelser er til både nybyggeri og renoveringer – og uanset om det drejer sig om etageejendomme, hoteller, kollegier eller noget helt fjerde.

Dyk ned i vores referencer og find inspiration til dit projekt blandt de mange løsninger.

Grundig projektering og afklaring inden produktion

Green Box leverer kvalitetsbadeværelser, som hjælper vores kunder med at optimere den samlede byggeproces og spare både tid og koordinering på byggepladsen.

For at sikre at alle badeværelser bliver udført præcist, så de passer til hvert enkelte projekt, gennemfører vi altid et grundigt projekteringsarbejde sammen med vores kunder. Som eksperter i præfabrikerede badeværelser trækker vi her på stor erfaring og tilbyder kompetent rådgivning, der hjælper med at skabe den bedste baderumsløsning.

I samarbejde afklarer vi alle ønskede apteringer og bestykninger og definerer også alle tekniske detaljer, så de matcher byggeriets øvrige installationer. Når alt er afklaret, tegnes badekabinerne op i 3D. Vi tegner alt ned til mindste detalje, og tegningerne bruges direkte i vores maskinlinjer i produktionen. Herved sikres det, at stikkontakter, armaturer m.m. placeres nøjagtigt som tegnet.

Sammen med vores kunder følger vi en fastlagt proces, der giver den nødvendige tid til grundig bearbejdning af alt tegningsmateriale, som naturligvis i sidste ende godkendes af kunden inden produktionsopstart.

Kontakt os

Din leverandør af præfabrikerede badeværelser

Vi står klar til at rådgive dig

Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.

Som eksperter i præfabrikerede badeværelser tilbyder vi professionel rådgivning, der kan hjælpe dig med at skabe den bedste baderumsløsning til dit projekt.

Vi ser frem til at høre fra dig.