Job & karriere

Er du vores nye kollega?

Karrieremuligheder

Bliv en del af teamet bag fremtidens badeværelser

Green Box er en virksomhed i rivende udvikling, og vi har høje ambitioner for fremtiden. Vi beskæftiger i dag ca. 150 medarbejdere på vores hovedkontor og produktion i Aulum mellem Herning og Holstebro, men vi er altid på udkig efter nye, dygtige kolleger.

Her på siden kan du følge med, når vi slår ledige stillinger op. Vi søger jævnligt efter både faglærte og ufaglærte kolleger indenfor blandt andet malerfaget, flisemurer, vvs, elektriker, tømrer og ventilation.

Ser du en stilling, der matcher dine kvalifikationer – og har du lyst til at blive en del af et engageret og kvalitetsbevidst team bag fremtidens badeværelser – så send os din ansøgning via formularen nederst på siden.

Finder du ikke lige det, du søger, er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Green Box job og karriere
Ledige stillinger

Teamleder til lager

Hands-on og motiverende leder søges

Vil du være med til at sikre en smidig og effektiv produktion, hvor kvalitet, samarbejde og tempo går hånd i hånd? Til vores lager søger vi en teamleder, der både kan gå forrest som leder og tage del i det daglige, operationelle arbejde.

Som teamleder får du en central rolle i vores lager- og produktionsmiljø. Med reference til vores Indkøbs- og
logistikchef bliver du ansvarlig for at lede, koordinere og udvikle dit team på 7 medarbejdere, så vi
når vores mål for kvalitet, produktivitet og levering.

Stillingen er kombineret ledelsesansvar med hands-on opgaver, og du er selv en aktiv del af driften – i arbejdstøjet og tæt på hverdagen.

Teamleder for vægfliseafdeling

Vær med til at producere fremtidens badeværelser

Til vores produktion på Vævervej 30, 7490 Aulum søger vi en medarbejdende teamleder, der er kvalitetsbevidst og har evnen til at planlægge, prioritere og koordinere opgaver – og som samtidig trives med selv at tage del i det praktiske arbejde.

Som teamleder har du ansvaret for at koordinere det daglige arbejde samt sikre support og opfølgning, så den høje kvalitet overholdes. Du deltager i det daglige tavlemøde med de øvrige teamledere og områdets produktionsleder.

Planlægning, styring og feedback er en naturlig del af dine daglige opgaver. Deruover deltager du aktivt i produktionen og indgår i udførelsen af vægflisemontering.

Start din karriere hos Green Box

Er du på udkig efter en elevplads? Og vil du gerne starte din karriere i en innovativ produktionsvirksomhed i kraftig vækst?

Så er Green Box måske lige noget for dig.

Vores medarbejdere spænder over mange faggrupper, så der er flere muligheder for elevforløb både i vores administration og i produktionen.

Elevpladser

Hos Green Box tilbyder vi elevpladser under hele uddannelsen indenfor følgende fag:

  • Administration
  • Industrioperatør
  • Industrioperatør (produktivitet)
  • Teknisk designer – industriel produktion.

 

Elevpladser med delaftale

Green Box er desuden godkendt til elevpladser med delaftale. En elevplads under delaftale er en mulighed for at skræddersy din uddannelse med praktikforløb fordelt på flere spændende virksomheder. Hos Green Box kan vi tilbyde elevpladser med delaftale til dig, der er under uddannelse som:

  • Bygningsmaler
  • Murer
  • Tømrer

 

Bliv elev

Vil du høre mere om mulighederne for at blive elev hos Green Box?

Skriv til os på info@greenbox.dk eller send en ansøgning via formularen nederst på siden. Vi glæder os til at høre fra dig.

Two young women and a young man in conversation in a production hall in front of a row of prefabricated bathrooms. All three are dressed in work clothes.

“Green Box er et rart sted at være. Jeg får lov at arbejde selvstændigt med mine projekter. I løbet af den første halvanden måned hos Green Box har jeg lært mere end i løbet af hele min tid på skolen. “

 

Konstantin Polishevcych, Teknisk Designelev, Green Box A/S

Mød konstantin

En ny karriere som teknisk designer

37-årige Konstantin er født og opvokset i Ukraine, hvor han er uddannet landmand. For 10 år siden flyttede han til Danmark og fortsatte sin karriere indenfor landbruget som fodermester på en minkfarm.

Men lysten til at prøve noget nyt og lære noget andet begyndte at melde sig. Tiden på landmandsuddannelsen havde budt på en forsmag på 3D-tegning, som Konstantin opdagede, at han var rigtig god til. Og så var det sjovt. Derfor sprang han ud i en ny uddannelse som teknisk designer.

I begyndelsen af 2024 tjekkede Konstantin ind til sin første dag som teknisk designelev hos Green Box. Som elev i tegnestuen hos Green Box indgår Konstantin i dag i det daglige arbejde med at forberede produktionstegninger til aktuelle projekter, og her er der også mulighed for at få lov at arbejde selvstændigt med ansvar for egne projekter.

“Det er dejligt at kunne lære og prøve nyt i løbet af livet. Den mulighed er jeg glad for. Og jeg har allerede lært mere hos Green Box end i løbet af min tid på skolen.

Hvert projekt er unikt, så det kræver noget at forstå, hvordan tegningerne hænger sammen. Men jeg kan mærke, at jeg allerede nu spørger meget mindre og begynder at trække på mine egne erfaringer, efterhånden som nye projekter kommer ind. Det er jeg stolt af”, fortæller Konstantin.

Drømmen for fremtiden er et job som teknisk designer – og det må meget gerne være hos Green Box.

“Green Box er et rart sted at være, og når jeg er færdig med min uddannelse vil jeg være rigtig godt inde i produkterne, processerne og tegneværktøjerne” afslutter Konstantin.

Konstantin Polishkevych, technical design trainee at Green Box A/S, sits at his desk
Logo for the business network Aulum Milen

Aulum Milen

Den ekstra mil for unge på arbejdsmarkedet

Green Box er en del af virksomhedsfællesskabet Aulum Milen.

Aulum Milen er skabt for at gå den ekstra mil for unge, der af forskellige årsager har svært ved at finde fodfæste i arbejdslivet og få dem integreret på arbejdsmarkedet med trivsel, tryghed og korrekt støtte i fokus.

I virksomhedsfællesskabet kan vi sammen sikre, at de unge får den bedste oplevelse af arbejdslivet, får oprettet et netværk til sparringspartnere, og, ikke mindst, at de får mulighed for at vælge mellem forskellige organisationer, alt efter deres evner og interesse.

Fællesskabet er skabt i samarbejde med Ungevejledningen under Herning Kommune og består af virksomhederne:

AUBO, Nettoline A/S, Midtjysk Albyg A/S, Aulum Fritidscenter, Green Box & HORN Bordplader A/S.

Bliv en del af Green Box-teamet

Vi vil altid gerne høre fra  engagerede og passionerede mennesker, der vil være med til at sikre en høj kvalitet hele vejen igennem alle processer. Er du en af dem, så send gerne en uopfordret ansøgning.

Det kan være alt lige fra faglært indenfor malerfaget, flisemurer, vvs, elektriker, tømrer og ventilation eller du kan være ufaglært. Eller måske noget helt andet. Vigtigst er det, at du har mod og lyst til at lære nyt og kan indgå i et team.

Hos Green Box bliver du en del af en arbejdsplads, som er præget af dynamik og engagement og hvor sikkerhed og kvalitet er i højsædet. Vi har passion for det, vi laver, og lægger stor vægt på hver dag at sætte den højeste standard for præfabrikerede badeværelser til byggeriet.

Hos os vil du blive en del af et stærkt team, der tager ansvar for hinanden og for fællesskabet.

Kontakt os

Tag Næste skridt i din karriere

SEND os din ansøgning

Som medarbejder hos Green Box er det vigtigt, at du er:

  • Stabil og kan indgå i et team
  • Målrettet i dit arbejde og tager ansvar
  • Fleksibel
  • Nysgerrig efter at lære nyt og har trang til udvikling
  • Kvalitetsbevidst

Lyder det som dig? 

Så send en uopfordret ansøgning via formularen eller til job@greenbox.dk – vi glæder os til at høre fra dig!

No Files ChosenAccepted file types: jpg, jpeg, jpe, gif, mkv, mka, 7z, xla, xls, xlt, xlw. Max. file size: 1 MB