FAQ
Få svar på dine spørgsmål om Green Box
Her på siden finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om vores præfabrikerede badeværelser. Siden 2014 har vi udviklet og produceret danskfremstillede badeværelser i en innovativ letvægtskonstruktion – klar til montering direkte på byggepladsen.
Med en årlig produktion på cirka 4.000 badeværelser sikrer vi effektive baderumsløsninger til både nybyggeri og renoveringsprojekter.
Green Box badeværelser er fremstillet af kvalitetsmaterialer, der lever op til kravene for anvendelse i Svanemærket byggeri og kan leveres ind til DGNB-certificerede projekter. Gennem vores digitale kvalitetssikringssystem har du via en QR-kode adgang til al dokumentation og historik, så du kan følge produktionens status og vores kvalitetskontrol på hvert eneste badeværelse.
Kontakt os
Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her, er du altid velkommen til at kontakte os.
info@greenbox.dk
+45 7311 5700
Vævervej 30, 7490 Aulum
Hvad er et præfabrikeret badeværelse?
Et præfabrikeret badeværelse er et fuldt færdigt, serieproduceret baderum, der fremstilles under kontrollerede fabriksforhold og leveres som en samlet kabine, klar til at blive løftet eller skubbet direkte ind i råhuset på byggepladsen.
Green Box producerer præfabrikerede badeværelser i en innovativ letvægtskonstruktion. Gulvet består af en stålramme med et reduceret betonlag, mens vægge og loft er udført i varmgalvaniserede stålkassetter beklædt med fibergipsplader i fuldformat.
Resultatet er robuste, lette moduler, der reducerer byggetiden, minimerer behovet for forskellige faggrupper på byggepladsen og sikrer en ensartet høj kvalitet i hvert eneste badeværelse.
Hvad er fordelene ved at bygge med præfabrikerede badeværelser?
Præfabrikerede badeværelser produceres sideløbende med råhusbyggeriet. Det forkorter byggeperioden og kan være med til at reducere de samlede finansieringsomkostninger og frigive kapital tidligere i byggeprojektet.
På byggepladsen kan du samtidig spare både tid, penge og ressourcer, fordi badeværelserne leveres færdigproducerede og klar til installation. Resultatet er mindre materialespild, enkel koordinering af håndværkere og færre fejl i udførelsen.
Forkorter præfabrikerede badeværelser byggeperioden?
Ja, præfabrikerede badeværelser forkorter typisk byggeperioden.
Grunden er, at præfabrikerede badeværelser serieproduceres på fabrik samtidig med, at råhuset opføres. Når badeværelserne leveres til byggepladsen, er de allerede færdigmonterede og klar til installation. Det betyder:
- Kortere samlet byggetid, fordi flere processer kører parallelt.
- Mindre ressourcebehov og koordinering af forskellige faggrupper på selve byggepladsen.
- Hurtigere færdiggørelse af kritiske bygningsdele som badeværelser, der ellers kan være en tidskrævende del af byggeriet.
Effekten er, at byggeriet kan afsluttes tidligere, og at kapitalen bindes i kortere tid.
Kan præfabrikerede badeværelser anvendes i både nybyg og renoveringer?
Ja, præfabrikerede badeværelser kan bruges både i nybyggeri og i forbindelse med renoveringer.
- Nybyggeri: Her er præfabrikerede badeværelser særligt oplagte. De leveres som færdige moduler og løftes typisk direkte ind i bygningen med kran, ofte tidligt i byggeprocessen, inden facader eller etagedæk lukkes. Det sikrer en hurtig og effektiv installation, ensartet kvalitet og reducerer arbejdstiden på pladsen.
- Renoveringer: Også i renoveringsprojekter kan præfabrikerede badeværelser være en løsning – især ved større moderniseringer af boligblokke, plejehjem eller lignende. Her bliver modulerne ofte løftet ind gennem facaden, som midlertidigt fjernes eller åbnes op. På den måde kan man få badeværelserne ind i eksisterende bygninger, uden at hele konstruktionen skal ændres.
Er Green Box TGA-godkendt?
Ja, Green Box er den første danske producent af præfabrikerede badeværelser i letvægtskonstruktion med Teknisk Godkendelse til Anvendelse (TGA).
Godkendelsen er 3.-parts-verificeret og dokumenterer, at kabinerne må anvendes i overensstemmelse med kravene i Bygningsreglementet – en ekstra sikkerhed for både bygherre og entreprenør.
Hvilken dokumentation og kvalitetssikring får jeg som bygherre?
Hos Green Box kvalitetstjekker vi alle vores præfabrikerede badeværelser flere gange igennem produktionen. Det sikrer høj ensartethed og sporbarhed i hele produktionsforløbet.
Kvalitetssikringen registreres i et digitalt system, som du via en QR-kode kan tilgå både under produktion og efter levering. Via det digitaliserede kvalitetssikringssystem opnår du som bygherre adgang til alle kvalitetskontroller, tegningsdokumenter og bestykningslister på hvert badeværelse.
Det giver fuldt dokumentationsoverblik og er en værdifuld hjælp i både driften og vedligeholdelsen af badeværelset.
>> Læs mere om kvalitetssikring og dokumentation
Hvor meget CO₂ udleder et præfabrikeret Green Box badeværelse?
Alle Green Box badeværelser skræddersys til det enkelte projekt, så der findes ikke ét generelt LCA-tal. Udledningen afhænger bl.a. af materialer, størrelse og installationer.
Som reference har et standardbadeværelse på 6 m² en beregnet udledning på ca. 2,9 kg CO₂ pr. år – svarende til 869 kg over 50 år, som er den tidshorisont, man normalt anvender i livscyklusvurderinger (LCA).
For yderligere informationer om LCA-beregninger kontakt os på info@greenbox.dk.
Hvordan påvirker transport af Green Box badeværelser byggeprojektets klimaaftryk?
Præfabrikerede badeværelser fra Green Box produceres på egen fabrik i Danmark. Transporten til byggepladser inden for landets grænser sker derfor over relativt korte afstande. Det kan bidrage til en lavere transportrelateret CO2-udledning sammenlignet med løsninger, der produceres i udlandet og transporteres over længere distancer.
Den kortere transportvej er en potentiel fordel i forhold til bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. juli 2025 med skærpede klimakrav, herunder krav om dokumentation for CO2-udledningen fra transport af byggematerialer, som fremover skal indgå i livscyklusvurderingen (LCA) for en stor del af dansk nybyggeri.
Kan Green Box præfabrikerede badeværelser anvendes i certificeret byggeri?
Ja, Green Box anvender udelukkende materialer, der er godkendt til brug i Svanemærket byggeri, og vores badeværelser kan leveres ind til DGNB-certificerede projekter.
Har jeg arkitektonisk frihed med et præfabrikeret badeværelse?
Ja. Green Box præfabrikerede badeværelser skræddersyes til hvert enkelt projekt. Vores produktionsproces gør det muligt at fremstille serier af badeværeler, der er tilpasset i form, finish og installationer, f.eks. med storformatfliser (slabs) eller speciallayouts, så de følger projektets designlinjer uden at gå på kompromis med budget og byggetider.
Eksempelvis har vi til Kaktustårnene i København leveret 495 trapezformede badeværelser, der matcher bygningernes roterende geometri og bidrager til et markant arkitektonisk udtryk.
Hvad vejer et præfabrikeret badeværelse fra Green Box?
Takket være den innovative letvægtskonstruktion vejer et badeværelse fra Green Box som standard kun ca. 325 kg/m². Den lave vægt og den høje stabilitet gør det nemt at løfte kabinerne på plads på byggepladsen og gør dem samtidig lette at montere.
Hvad er indbygningshøjden på badekabiner fra Green Box?
Præfabrikerede badeværelser fra Green Box indeholder kun et reduceret betonlag i gulvene, hvilket muliggør slankere konstruktioner og etageadskillelser i byggeriet.
Gulvkonstruktionen i Green Box præfabrikerede badeværelser sikrer dig samtidig en lav indbygningshøjde – helt ned til 95 mm.
Hvordan leveres badeværelserne, og hvor længe kan de stå inden montering?
Takket være deres lukkede stålkonstruktion er Green Box badeværelser sikret imod vejrlig og indtrængen af vand i konstruktionen.
Inden levering lukkes indgangen til badeværelserne med en hængslet træplade, hvorefter hele badeværelset emballeres med kraftig krympefolie. Krympefolien er UV-bestandig, og i intakt emballeret stand kan badeværelserne derfor stå i det åbne råhus i al slags vejr op til et halvt år.
Vi kan opbevare dine badeværelser på vores egen store lagerplads, indtil du ønsker dem leveret. Herfra kan vi levere overalt i Danmark indenfor 5 timer.
Nyheder & viden
Hold dig opdateret
Seneste nyt fra Green Box
Hold dig opdateret om nyt fra Green Box og bliv klogere på alt om fremtidens badeværelser til byggebranchen.
Her finder du inspiration til smarte løsninger og viden om tendenser inden for badeværelsesløsninger med fokus på innovation, design, brugervenlighed og byggeprocesser i forandring.
Kontakt os
Din leverandør af præfabrikerede badeværelser
Vi står klar til at rådgive dig
Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Som eksperter i præfabrikerede badeværelser tilbyder vi professionel rådgivning, der kan hjælpe dig med at skabe den bedste baderumsløsning til dit projekt.
Vi ser frem til at høre fra dig.