Design og detaljer
Præfabrikation uden kompromis på design
Designfrihed til dit byggeprojekt
Præfabrikerede badeværelser behøver ikke at være standardløsninger. Hos Green Box har du stor frihed til at vælge materialer, overflader, inventar og indretning, så badeværelserne passer til dit projekts arkitektur og ønskede udtryk.
Fra storformatfliser og markante farvevalg til specialtilpassede løsninger og gennemtænkte detaljer. Vi kombinerer fleksible designmuligheder med fordelene ved kontrolleret serieproduktion, hvor kvalitet og finish er en naturlig del af processen.
Uanset om du ønsker et enkelt, tidløst design eller et badeværelse med sin helt egen karakter, hjælper vi med at omsætte dine idéer til færdige badeværelser.
Arkitektonisk frihed
Badeværelser tilpasset dit projekt
Hos Green Box tager vi udgangspunkt i det enkelte projekts arkitektur og behov. Badeværelsernes størrelse, indretning og udformning kan tilpasses byggeriet, så løsningen fungerer både æstetisk og funktionelt.
Vi har også erfaring med projekter, der stiller særlige krav til badeværelsernes udformning. Et eksempel er Kaktustårnene i København, hvor vi har leveret 495 specialudviklede badeværelser i trapezform, tilpasset bygningernes karakteristiske geometri.
Med tidlig inddragelse i projekteringen kan vi rådgive om designmulighederne og finde løsninger, der forener projektets arkitektoniske ønsker med fordelene ved præfabrikation.
Storformatfliser
Når formatet gør forskellen
Storformatfliser (også kaldet slabs) giver mulighed for at skabe rolige, sammenhængende flader, hvor materialernes farver og mønstre får lov at træde frem.
De store fliseformater reducerer antallet af fuger og kan give badeværelset et eksklusivt og gennemført udtryk.
Hos Green Box kan storformatfliser indgå som en del af badeværelsets design, eksempelvis på udvalgte vægge eller i bruseområdet.
Fliser med karakter
Leg med farver, mønstre og udtryk
Samme grundlæggende indretning – vidt forskellige udtryk. Farver, fliseformater, mønstre og overflader har stor betydning for badeværelsets karakter og atmosfære.
Se bare disse fire præfabrikerede badeværelser fra Green Box. De er næsten identiske i størrelse og indretning, men materialevalget giver hvert badeværelse sin egen identitet – fra det enkle og afdæmpede til det mere farverige og markante.
Hos Green Box samarbejder vi tæt med vores kunder om valg af materialer og løsninger, der understøtter projektets arkitektur og ønskede design.
Inventar og detaljer
Detaljerne fuldender designet
Det er ofte de små detaljer, der skaber helheden. Valget af armaturer, inventar, spejle, afløb og øvrige designelementer har stor betydning for badeværelsets samlede udtryk.
Hos Green Box tilbyder vi stor fleksibilitet i valg af produkter og løsninger, så badeværelsernes indretning og detaljer kan tilpasses projektets design og arkitektoniske vision.
Nogle projekter stiller særlige krav til de enkelte designelementer. Et eksempel er Scandic-hotellet i Vervet i Tromsø, hvor bygherren ønskede et sort linjeafløb, der matchede badeværelsernes øvrige farvevalg.
I tæt samarbejde med Unidrain fik Green Box derfor udviklet en sort variant af ClassicLine-afløbet, som blev en integreret del af badeværelsernes design.
Green Box Standard og Premium
Vi har gjort det nemt at vælge
Hos Green Box har vi gjort det nemt at vælge kvalitetsprodukter til vores badeværelser. Vi har sammensat et sortiment af nøje udvalgte materialer og produkter fra anerkendte leverandører med fokus på kvalitet, funktion og design.
Sortimentet er samlet i de to serier Green Box Standard og Green Box Premium, som gør det enkelt at vælge bestykning til badeværelserne. Produkterne kan kombineres på tværs af serierne og suppleres med individuelle produktvalg, så du har stor fleksibilitet i sammensætningen.
Gipslofter
Et gennemført udtryk – helt til loftet
Hos Green Box er glatte gipslofter standard. Vi anvender fibergipsplader i storformat, som giver en ensartet loftsflade uden synlige samlinger og skruer.
Det skaber et enkelt og harmonisk udtryk, hvor loftet indgår som en naturlig del af badeværelsets samlede design.
Loftet kan desuden udføres med integrerede spots og en diskret loftslem, der giver adgang til installationerne uden at forstyrre det gennemførte udtryk.
Designinspiration
Find inspiration i vores referencer
Gå på opdagelse i udvalgte designdetaljer fra Green Box-badeværelser. Se, hvordan materialer, armaturer, inventar og gennemtænkte løsninger skaber forskellige udtryk.
Kontakt os
Din leverandør af præfabrikerede badeværelser
Skal vi skabe noget sammen?
Har du et byggeprojekt, hvor design, funktion og kvalitet skal gå hånd i hånd?
Med Green Box får du frihed til at tænke kreativt og mulighed for at kombinere individuelle designvalg med fordelene ved præfabrikation.
Kontakt os, og lad os tage en snak om, hvordan vi kan bidrage til dit næste byggeprojekt.