Certificeringer & Godkendelser

Green Box er dokumenteret godkendt og certificeret

Hos Green Box har vi fokus på at tilbyde vores kunder dokumenteret tryghed for kvaliteten af vores præfabrikerede badeværelser. Her på siden har vi samlet alle vores godkendelser og certificeringer, som du kan dykke ned i.

TGA

Takket være vores innovative letvægtskonstruktion har Green Box – som den eneste producent af lette, præfabrikerede badeværelser i Danmark – en TGA (Teknisk Godkendelse for Anvendelse).

For dig som kunde betyder det en ekstra dokumenteret tryghed for kvaliteten af vores præfabrikerede badeværelser. En TGA betyder nemlig, at det er 3. parts verificeret, at Green Box badeværelser er produceret i henhold til gældende lovgivning for vådrum, når denne sammenholdes med den medleverede KS dokumentation.

TGA er en frivillig godkendelsesordning, som deklarer produktegenskaber og samtidig angiver, hvordan egenskaberne forholder sig til dansk byggelovgivning.

SINTEF-godkendelse

Præfabrikerede badeværelser fra Green Box har som de eneste danskproducerede en SINTEF-godkendelse, som er den højeste tekniske godkendelse i Skandinavien.

Vores badeværelser er blandt andet testet med 10 cm vandtryk på gulvet i to uger samt spulet med højtryk på vægbokse.

Alle tekniske installationer er testet individuelt, og flere dele er i den forbindelse testet hos DTU. Som et led i godkendelsen er fabrikkens systemer også gennemgået, herunder indkøb, varemodtagelse, kvalitetssikring og oplæringsprocesser.

RISE

Green Box er tredjeparts typegodkendt af RISE Research Institutes of Sweden.

Godkendelsen er en dokumentation for kvaliteten af vores præfabrikerede badeværelser og verificerer, at badeværelserne produceres og leveres i overensstemmelse med kravene og standarderne i svensk byggelovgivning.

Säker Vatten

Green Box badeværelser produceres i henhold til de svenske Säker Vatten brancheregler for VVS-installationer og kan leveres med godkendte installationsmanualer. Det er din sikkerhed for, at Green Box badrumsmoduler overholder og kan installeres efter gældende svenske brancheregler.

CE-certificering

Green Box A/S er certificeret i DS/EN 1090-2

Det betyder, at vores interne kvalitetssikringssystem (FPC) lever op til de internationale krav i EN 1090-1, og at vi dermed kan levere CE-mærket stål til alle vores præfabrikerede badeværelser i udførselsklasserne EXC1 & EXC2 samt deklarationsmetoderne 1, 2, 3B & 3A.

Med CE-mærket er du garanteret, at dine præfabrikerede badeværelser fra Green Box er fremstillet i overensstemmelse med de fælleseuropæiske krav for fremstilling af bygningsstål indført af Europa-Kommissionen.

Som led i certificeringen er alle processer vedrørende stål blevet kortlagt og kontrolleret, lige fra projekteringen til emballeringen af den færdige badeværelser.

Brandtest

Præfabrikerede badeværelser fra Green Box er testet og tredjeparts godkendt af DBI Brand & Sikring til at danne lejlighedsskel både i overensstemmelse med brandkrav og lydkrav på 55 db.

Ved placering af to badeværelser op imod hinanden opnås en brandmodstandsevne på EI60 og lydniveau på 52 db. Samtidig sparer du en tung væg mellem lejlighederne i dit byggeri og får 20 cm mere plads i hver lejlighed.

Relevant dokumentation udleveres ved henvendelse.

Patent

Lige siden virksomhedens begyndelse har vi hos Green Box udviklet og testet vores badeværelsers konstruktion, som i dag er patenteret i Danmark og EU.

Vi har et fælles ansvar

Badeværelser med minimal miljøbelastning

Hensynet til miljøet er en integreret del af den måde vi arbejder på hos Green Box. Det afspejler sig som en naturlig del af vores præfabrikerede badeværelser, der er fremstillet med fokus på minimal miljøbelastning.

Green Box anvender kun materialer godkendt til Svanemærket byggeri og kan samtidig levere EPD på alle materialer. Green Box badeværelser kan desuden produceres i henhold til anerkendte miljø- og bygningscertificeringer. DGNB- og BREEAM-certificeret hotelbyggeri hører blandt andet til vores referencer.

Med vores unikke letvægtskonstruktion leverer vi badeværelser, der kun indeholder beton i gulvene. Det giver et præfabrikeret badeværelse med lavt CO2-aftryk, som samtidig kan være med til at reducere byggeriets samlede CO2-aftryk.

Kontakt os

Din leverandør af præfabrikerede badeværelser

Vi står klar til at rådgive dig

Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.

Som eksperter i præfabrikerede badeværelser tilbyder vi kompetent rådgivning, der kan hjælpe dig med at skabe den bedste baderumsløsning til dit projekt.

Vi ser frem til at høre fra dig.