ESG

Et ansvar, vi ønsker at tage

Følg vores arbejde med ESG-rapportering

Hos Green Box har ansvar for miljøet, medarbejderne, omverdenen og god forretningsdrift altid været hjørnesten i vores forretningsmodel. Derfor markerer virksomhedens første ESG-rapport i 2024 også en vigtig milepæl i at samle dokumentation og give omverdenen indsigt i vores arbejde med miljø og social ansvarlighed.

Som en del af Fondsselskabet A/S Motortramp følger Green Box A/S de lovpligtige ESRS-standarder. I 2024 arbejder vi derfor aktivt med at indsamle og formidle dokumentation om vores klimapåvirkning, sociale ansvar og ledelsespraksis.

Dette arbejde dokumenteres løbende her på siden, hvor du kan læse mere om vores indsatsområder.

”Fokus på bæredygtige løsninger og etisk ledelse er centrale dele af Green Box’ forretningsstrategi. Vores kommende ESG-rapportering ligger i naturlig forlængelse af det fokus og giver os et stærkt redskab i indsatsen for at skabe langsigtet værdi og at tage ansvar for miljøet og samfundet”

 

Peer Leth, CEO, Green Box A/S

E – miljøpåvirkning

Hos Green Box er miljøansvar en central del af vores hverdag. Derfor vil en kortlægning af vores CO2-aftryk også bidrage til, at vi kan arbejde endnu mere målrettet med løbende at reducere CO2-udledningen.

Vi har et generelt fokus på ansvarligt forbrug og produktion, hvilket vi opnår gennem standardiserede produktionsprocesser, der minimerer materialespild.

Du kan læse mere om forskellige indsatser og arbejdsgange for omstillingen til endnu mere klimavenlig produktion her.

Tiltag til en bæredygtig udvikling

Med 10 konkrete tiltag arbejder vi for at mindske vores klimaaftryk på alle vores præfabrikerede badeværelser.

Et aktivt arbejde for at nedbringe CO2

Vi nedbringer den indirekte CO2-udledning både i udviklingen, produktionen og transporten.

Det ansvarlige materialevalg

I produktionen af Green Box badeværelser benytter vi kun materialer, der kan anvendes i Svanemærket byggeri og med godkendte EPD’er.

S – Socialt ansvar

Hos Green Box er social ansvarlighed en integreret del af vores virksomhedskultur. Det har været tiltænkt og praktiseret fra dag 1 – og det er stadig højt prioriteret i vores virksomhed 11 år efter, det første badeværelse blev produceret.

Vi tror nemlig på, at vores medarbejdere, lokalsamfund og samarbejdspartnere spiller en afgørende rolle i vores succes. Gennem en række initiativer for medarbejdere skaber vi et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor trivsel og udvikling er i fokus. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre arbejdsforholdene for vores medarbejdere og støtter lokalsamfundet gennem forskellige sociale projekter.

Den ekstra mil for unge på arbejdsmarkedet

Hos Green Box deltager vi i et virksomhedsfællesskab for at hjælpe lokale unge ind på arbejdsmarkedet.

Vi støtter bæredygtig udvikling

Udvikling og vidensdeling sker i flok, og derfor er vi medlem af Bæredygtig Herning for både at bidrage og få ny viden.

Her starter mennesker deres karriere

Hvert år tilbyder vi elev- og lærepladser til både unge og voksne, der gerne vil være en del af Green Box.

G – Ansvarlig ledelsespraksis

Hos Green Box er god virksomhedsledelse grundlaget for vores drift. Vi stræber efter at sikre transparens, ansvarlighed og høj kvalitet i alle aspekter af vores forretning. Vores digitale og papirløse produktion optimerer arbejdsprocesserne og reducerer miljøpåvirkningen, samtidig med at den sikrer fuld sporbarhed og dokumentation.

Vi er i gang med arbejdet for at leve op til de lovpligtige ESRS-standarder, hvilket betyder, at vi aktivt indsamler og formidler dokumentation om vores klimapåvirkning, sociale ansvar og ledelsespraksis.

Som et led i vores strategi om at være transparente og digitale i alle mulige aspekter, har vi i mange år samlet alt dokumentation på hvert enkelt badeværelse i en app. I praksis betyder det, at man som bygherre, entreprenør eller håndværker altid vil kunne scanne et badeværelses unikke QR-kode og derefter se alle informationer og fører ny dokumentation ind på det specifikke badeværelse.

Du kan læse mere om vores kvalitetssikringssystem her.

Nyheder

Se nyheder fra Green Box

Følg med i vores ESG-rejse

Vi deler løbende nyheder, erfaringer og viden om, hvordan arbejdet skrider frem ad med at blive en endnu mere bæredygtig virksomhed. Du kan altid holde dig opdateret under nyheder.

Kontakt os

Din leverandør af præfabrikerede badeværelser

Vi står klar til at rådgive dig

Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.

Som eksperter i præfabrikerede badeværelser tilbyder vi kompetent rådgivning, der kan hjælpe dig med at skabe den bedste baderumsløsning til dit projekt.

Vi ser frem til at høre fra dig.