Badekabine

eller baderumskabiner – hos Green Box kalder vi dem kort og godt præfabrikerede badeværelser

I byggeriet bruges begreberne badekabine og baderumskabine som fællesbetegnelse for det, vi hos Green Box kalder et præfabrikeret badeværelse.

Vores badekabiner bliver fremstillet fra start til slut på egen fabrik i Danmark, grundigt gennemtestet og klar til montering på byggepladsen. Resultatet er en driftssikker og tidsbesparende baderumsløsning, der kan forkorte byggetiden og sikre en ensartet høj kvalitet fra første dag.

Historien bag badekabiner og baderumskabiner

Da Green Box blev etableret i 2014, var markedet præget af et stigende behov for lette og standardiserede vådrumsløsninger. Inspireret af det internationale begreb prefabricated bathroom introducerede vi vores første badekabine med lav vægt og lav indbygningshøjde. Siden har anvendelsen af badeværelserne – også omtalt som badekabiner eller baderumskabiner – været støt stigende i både nybyggeri og renoveringsprojekter.

De gode driftserfaringer viser, at en fabriksfremstillet kabine kan spare tid på byggepladsen, mindske risikoen for fejl og – i nogle tilfælde – reducere ressourceforbruget, fx ved at produktionen sker under kontrollerede forhold med mindre materialespild.

Præfabrikeret badeværelse til hotelbyggeri. Vægge er beklædt med hvide, aflange fliser opsat i vertikalt mønster. Til venstre i billedet en hvid bordplade med integreret vask. På bordpladen står en grøn glasvase med grønne grene. I midten af billedet hænger et grønt håndklæde. Til højre er en bruseniche med glasdør.
To rækker af præfabrikerede badeværelser fra Green Box står på rulleskinner i produktionshal.

Hvorfor vælge præfabrikerede badekabiner fra Green Box?

Når du vælger en badekabine fra Green Box, får du en komplet, danskproduceret badeværelsesenhed, som er TGA-godkendt. Badekabinerne er opført i en innovativ letvægtskonstruktion med vægge og lofter udført i en kombination af galvaniseret stål og Fermacell. Kun gulvene indeholder et reduceret lag beton. 

Konstruktionen vejer som standard kun omkring 325 kg/m², og indbygningshøjden kan komme helt ned på 95 mm – ideelt til projekter med specielle designløsninger, begrænset etagehøjde eller krav om minimal belastning.

Samtidig ligger det beregnede CO₂-aftryk som standard på cirka 3 kg CO₂/m²/år*. Alle materialer opfylder kravene  til Svanemærket byggeri, og badekabinerne kan leveres ind til DGNB-certificerede projekter.

Hver kabine gennemgår en digital kvalitetssikring, som dokumenterer hele processen fra første arbejdsstation til aflevering, så du altid kan spore og verificere, at specifikationerne er overholdt.

*Beregningen er baseret på standarddata og forudsætter typiske anvendelsesforhold. Dokumentation kan rekvireres. 

5 gode grunde til at vælge en badekabine fra Green Box

  • Stærk letvægtskonstruktion, der som standard kun vejer ca. 325 kg/m²
  • Lav indbygningshøjde helt ned til 95 mm
  • Beregnet CO2-udledning på ca. 3 kg/CO2/m²/år* (standard)
  • Fremstillet af materialer, der opfylder kravene til Svanemærket byggeri.
  • Kan leveres ind til DGNB-certificeret byggeri.

*Beregningen er baseret på standarddata og forudsætter typiske anvendelsesforhold. Dokumentation kan rekvireres. 

Vil du dykke dybere ned i viden om Green Box badeværelser? Så kan du læse mere om den innovative letvægtskonstruktion, se monteringsmuligheder eller få indsigt i den digitale kvalitetssikring, der betyder, at hvert eneste badeværelse kan spores hele vejen gennem produktionen og ud på byggepladsen.

Præfabrikeret badeværelse til hotel. Kvadratiske, sandfarvede fliser på vægge og gulv. Interiøret er holdt i hvidt med varme trædetaljer, som giver et moderne og nordisk udtryk.

Udvalgte referenceprojekter med badekabiner

Her finder du et udvalg af projekter, der viser forskellige muligheder med vores præfabrikerede badeværelser – fra eksklusive hotelværelser over lejligheder til moderne plejeboliger. Fælles for dem alle er kort byggetid, ensartet høj kvalitet og dokumenterede driftsfordele.

Præfabrikeret badeværelse til hotel. Lys og stilren indretning. Niche med aflang, hvid håndvask, armatur i bronzeret messing og vægfliser med stenmønster. Under vasken er der en hvid hylde, hvor der ligger et håndklæde og en hårbørste. Oven over vasken hænger et ovalt spejl med sort ramme. På billedet ses også en ravgul vase med tørrede blomster og en lille træbakke, hvorpå der står en sæbedispenser.

Aarhus city tower

Comwell Aarhus City Tower er et 15-etagers hoteltårn med 401 værelser og en 370 m² tagterrasse med skybar, som forventes at stå klar ved årsskiftet 2026/2027.

Green Box leverer badeværelserne til alle hotellets værelser. Badeværelserne er designet specifikt til det nye hoteltårn og leveres i ni forskellige varianter. 

Præfabrikeret badeværelse designet til lejligheder. Badeværelset er beklædt med store, kvadratiske fliser i grå farve på gulv og vægge. Gulvet i bruseniche til venstre i billedet er beklædt med mindre kvadratiske fliser i samme grå farve. Hvidt væghængt toilet i højre side af billedet. På gulvet foran brusenichen ligger en bademåtte i træ. Ovenpå står et par lyse badetøfler. Til venstre for toilettet står en grøn plante i en fletkurv på gulvet.

Vollebekk stasjon

Vollebekk Stasjon er et nyt boligprojekt i Oslo. Projektet omfatter 149 moderne lejligheder alle med fokus på bæredygtighed, fællesskab og høj boligkvalitet.

Green Box leverer skræddersyede badeværelser, der understøtter projektets høje krav til kvalitet og effektivitet. 

Præfabrikeret badeværelse til plejebolig. Lettilgængeligt bruseområde med mørkegrå fliser på væg og gulv. Til højre i billedet ses et hvidt toilet med armstøtter.

FJORDBO

Handicapbotilbuddet Fjordbo i Thisted er opført med specifikke krav til miljø og ressourceeffektivitet i byggeriet.

Kravene er blandt andet imødekommet ved at vælge løsninger med dokumenteret lavere CO₂-udledning* samt materialer, der opfylder kravene til Svanemærket byggeri. Begge dele understøttes af de præfabrikerede badeværelser fra Green Box.

*Beregninger og forudsætninger kan dokumenteres ved forespørgsel.

Kontakt os

Din leverandør af præfabrikerede badeværelser

Vi står klar til at rådgive dig

Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.

Som eksperter i præfabrikerede badeværelser tilbyder vi professionel rådgivning, der kan hjælpe dig med at skabe den bedste baderumsløsning til dit projekt.

Vi ser frem til at høre fra dig.