Comwell, aarhus city tower
Forretningsfolk, private hotelgæster og borgere i Aarhus kan se frem til en udvidelse af det populære Comwell Aarhus, der i foråret 2026 vil stå klar med et nyt hoteltårn på 16 etager med skybar og tagterrasse.
Ny silhuet til byens skyline
Beliggende centralt i Aarhus har Comwell Aarhus i de seneste 10 år udgjort en markant silhuet i byens skyline. Hotellets høje, slanke tårn fungerer nærmest som et fyrtårn i byen – og den position bliver nu understreget af en udvidelse med et nyt hoteltårn på 16 etager.
Det nye hoteltårn er designet af Arkitema og opføres af Nordstern i samarbejde med bygherren, CLF Lorenzen K/S og Comwell Hotels, som lejer af hoteltårnet.
International stemning med byens bedste udsigt
Når hoteltårnet står færdigt i foråret 2026, vil det øge kapaciteten med 161 hotelværelser, fitness, mødefaciliteter, restaurant og en 370 m2 tagterrasse med skybar, hvor hotellets gæster kan nyde 360 graders udsigt over Aarhus centrum.
På første etage opføres der en mellembygning, som forbinder det eksisterende Comwell med det nye hoteltårn og sikrer en behagelig og naturlig sammenhæng imellem de to bygninger.
Op til 12. etage placeres hotellets værelser, som alle bliver indrettet med præfabrikerede badeværelser fra Green Box. Badeværelserne designes og skræddersyes specifikt til det nye hoteltårn og vil blive leveret i ni forskellige varianter.
Visualiseringer af projektet udefra: Arkitema
Projekt
Comwell Aarhus City Tower, Danmark
Kategori
Hotel
Byggeart
Nybyg
Involveret
Bygherre: CLF Lorenzen K/S
Entreprenør: Nordstern
Arkitekt: Arkitema K/S