< tilbage

scandic_vervet_tromsø
IMG_8530
IMG_8514
scandic_vervet_tromsø_3

Scandic vervet, Tromsø

I smukt beliggende Tromsø i Nord-Norge er en ny levende bydel under udvikling. Vervet hedder bydelen, som ligger på en historisk grund, hvor Tromsø Skibsværft tidligere havde til huse. Vervet bliver en vigtig del af Tromsø bymidte og kommer ud over boliger, erhverv og restauranter også til at byde på et nyt Scandic hotel.

Hotel i den arktiske hovedstad

Bag transformationen af den tidligere værftsgrund står LPO Artitekter, som med projektet ønsker at sætte Tromsø på kortet som arktisk hovedstad. Og sådan en har brug for et hotel. 

På Vervet bliver det Scandic, som her åbner et nyt signaturhotel. Med 12 etager og 16.500 kvadratmeter bliver det nye hotel det største i Nord-Norge. Byggeriet er påbegyndt, og ligesom selve bydelen, vil også det nye Scandic hotel være stærkt inspireret af områdets rige historie. 

Hotellet forventes at stå færdigt i 2025 og bliver opført med bæredygtighed i fokus med henblik på den internationale miljøcertificering BREEAM Excellent. Efter åbningen vil gæster blive budt velkommen med restaurant, skybar, tagterasse og 305 smukt indrettede hotelværelser. Her spiller præfabrikerede badeværelser fra Green Box en vigtig rolle, som er blevet til i tæt samarbejde med bygherren Totaleiendom AS. 

”Green Box producerer i Danmark og fokuserer på bæredygtig produktion med omtanke for miljøet. Vi har besøgt fabrikken og er meget imponerede over produktionen, produkterne, håndteringen og leveringen. Hos Green Box vægter de høj kvalitet og har øje for detaljen, ligesom os”

Marianne Koppinen, Design- og Marketingchef, Totaleiendom AS

Djævlen ligger i detaljen

Det nye Scandic hotel i Tromsø er et mønstereksempel på det tætte samarbejde med bygherre, entreprenør og leverandører, som ligger forud for tilblivelsen af præfabrikerede badeværelser fra Green Box.
 
En tæt dialog er en naturlig del af arbejdsprocessen hos Green Box, og vi gør alt, hvad vi kan, for at imødekomme ønsker til indretning, materialer og design, så de færdige badeværelser passer perfekt til det enkelte projekt. Djævlen ligger nemlig i detaljen. Og det gælder i høj grad også de præfabrikerede badeværelser, som fremover vil være en del af det nye Scandic signaturhotel i Tromsø.
 
Her har Green Box haft et tæt samarbejde med Unidrain om specialfremstillingen af det klassiske linjeafløb ClassicLine i en elegant sort variant, som matcher badeværelsernes æstetik og farveskala på smukkeste vis. Gulv- og vægfliser i grå/brune og blågrønne toner og detaljer i sorte og rustrøde nuancer danner på stilfuld vis en tydelig tråd til områdets industrihistorie og den omkringliggende natur, hvor havet og fjelde danner en smuk ramme om den nye bydel.

Projekt

Scandic Vervet, Tromsø

Kategori

Hotel

Byggeart

Nybyg

Involveret

Bygherre: Totaleiendom AS

Entreprenør: Econor AS