< tilbage

IMG_9471 2
IMG_9460
IMG_9469
IMG_9456

Ny Søndervang plejecenter

Ny Søndervang er et nyt plejecenter på Frederiksberg, som udvider bydelens eksisterende plejehjem med 105 plejeboliger og 24 boliger til botilbud. Entasis har tegnet det nye center, som skal være med til at give området et løft med grønne udearealer og et levende bymiljø.

Fokus på hjemlighed og tryghed

Frederiksberg Kommune står som bygherre bag Ny Søndervang, der bliver virkeliggjort efter tegninger af Entasis.

Arkitektvirksomheden har arbejdet ud fra et ønske om at skabe et hjemligt byplejecenter med fokus på at skabe synergi mellem centrets beboere og personale. I den forbindelse er der lagt stor vægt på indretningen, der skal medvirke til at skabe en tryg og behagelig hverdag for både beboere og ansatte.

Funktionalitet og æstetik går hånd i hånd

I tillæg til funktionalitet og tilpasningsmuligheder vidner indretningen af Ny Søndervang om en omhyggelig opmærksomhed på æstetikken i form af farve- og materialevalg.

Det gælder også de præfabrikerede badeværelser fra Green Box, der til Ny Søndervang leveres i fire forskellige varianter. Fælles for badeværelserne er en varm farveskala i væg- og gulvfliser, der er med til at understrege atmosfæren af tryghed og velvære.

Alle badeværelser er indrettet med brugervenligt inventar fra bl.a. Pressalit, der nemt og hurtigt kan tilpasses den enkelte brugers individuelle behov. Badeværelserne leveres færdigproducerede og hejses på plads, inden byggeriet lukkes af.

Et aktivt hus med et stærkt fællesskab

Ny Søndervang skal være et aktivt hus med et stærkt fællesskab. Ud over plejecenter og botilbud kommer det nye center også til at rumme en Klimaskole, som allerede har til huse på grunden.

Hver institution bliver placeret i hver sin bygning forbundet af en mellembygning. Med det greb er arkitekturen på en og samme tid medvirkende til at skabe både sammenhæng og selvstændighed i bygningerne og for de enkelte institutioners beboere og brugere.

Placeringen af de enkelte bygninger i forhold til hinanden og den måde, hvorpå de er forbundet ved hjælp af mellembygninger er med til at skabe en imødekommende og hjemlig atmosfære. Et indtryk, der udvendigt understreges af et materialevalg bestående af blandt andet lærketræ samt teglsten i røde og gyldne toner.

Ny Søndervang plejecenter forventes at stå indflytningsklart i 2025.

Visualiseringer af projektet udefra: Entasis

Projekt

Ny Søndervang plejecenter, Frederiksberg, Danmark

Kategori

Plejeboliger

Byggeart

Nybyg

Involveret

Bygherre: Frederiksberg Kommune
Arkitekt: Entasis
Entreprenør: Hansson & Knudsen